Om mig

Hvem er jeg?

Mit navn er Casper Ackermann og jeg driver til dagligt e-mailmarketingbureauet Ackermann.

Det har jeg gjort siden jeg stiftede det tilbage i 2016.

I dag er vi +30 kollegaer fordelt på to kontorer i København og Aarhus, vi har leveret e-mailmarketing til en lang række virksomheder som bl.a. Novo Nordisk, Shaping New Tomorrow og mange flere og så er vi ude på en mission om at bygge nordens førende e-mailmarketingbureau.

Min rolle i Ackermann centrerer sig i dag om at lede og sparre med mine kollegaer i ledelseteamet og sørge for at vi som virksomhed bevæger os i den rigtige retning.

Samtidig bruger jeg en stor del af min tid på at sørge for, at vi har det fedeste brand som bureau og har de bedste processer for at levere e-mailmarketing til vores kunder.

"Hvad skriver du om her på bloggen?"

Her på websitet planlægger jeg at udgive nogle indlæg som primært centrerer sig om følgende emner, baseret på mine erfaringer.


  • Hvordan jeg har bygget og udvikler et digitalt bureau som Ackermann
  • Hvilke værktøjer vi bruger, hvorfor og hvordan
  • Hvordan jeg anskuer det at være leder, motivator og kommunikere vision internt
  • Mine bedste råd ift. B2B marketing og brandopbygning

"Alright - men hvordan ser din baggrund ud?"

Jeg startede med at lege med HTML som 14 eller 15-årig. Som teenager kom jeg også ind i eSports og byggede et nyhedssite der skrev om diverse turneringer, holdskifter og den slags (det var dengang at det var VIRKELIG subkultur).


Det fangede nogle folks interesser og derfor fik jeg som 19-årig et jobtilbud i hostingvirksomheden, Meebox (i dag hedder det Simply.com). Der startede jeg i sommeren 2013. Samtidig begyndte jeg på min bachelorgrad på Copenhagen Business School.


Fast forward til 2015. Her var jeg blevet optaget på Texas A&M University for efterårssemestret. Da jeg kom hjem fra Texas i december tog jeg en beslutning. Jeg havde udtjent min værnepligt i Meebox og skulle nu videre. Tiden var kommet til at jeg skulle prøve kræfter med mit eget firma and the rest is history, som man siger.


Ved siden af opstarten af Ackermann skylder jeg måske også at sige, at jeg både har gennemført min bachelorgrad samt kandidatgrad ved Copenahgen Business School.



"Cool! Og hvad laver du ved siden af Ackermann?"

Ved siden af min rolle i Ackermann er jeg taler på diverse marketingkonferencer rundt om i landet. Samtidig gæsteforelæser jeg også fra tid til anden på Copenhagen Business School.

Men ovenstående ser jeg nok i virkeligheden som en del af mit "job" i Ackermann.

Så af engagementer, som reelt set ligger uden for Ackermann, kan nævnes mine Advisory Board roller i diverse e-commerce og professional service (andre bureauer) virksomheder. Her forsøger jeg at give råd og vejledning til diverse problemstillinger.



"Spændende! Hvis jeg har nogle spørgsmål, kan jeg så komme i kontakt med dig?"

Det kan du tro. Udfyld formularen på mit website eller gå over på LinkedIn og connect med mig.

Du kan også fange mig på ca@ackermann.dk

Gider du heller ikke tjekke dette website hele tiden?

... Så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Jeg sender ikke nyhedsbreve så ofte (oh yes, the irony), men kun når der er et blogindlæg, som jeg tænker er ekstra godt eller lignende.